Om ENSO Denmark
Vores historie og værdier
Vores historie
Siden 1992 har vi specialiseret os i individuelle, kundetilpassede løsninger samt specialmaskiner og halvfabrikata.
Virksomheden opstod som smedeværksted i stifteren Ingolf Steffensens egne landbrugsbygninger.
Allerede i 1994 blev pladsen for trang, og virksomheden flyttede til den nuværende adresse. I 2002 indtrådte Poul Gyldenvang som medejer og udgør i dag sammen med Ingolf Steffensen den daglige ledelse.
Året efter blev virksomheden kåret som gazellevirksomhed af Dagbladet Børsen og modtog samtidig en AAA kreditvurdering.
I 2004 blev Steco omdannet til aktieselskab – og alt er siden da lagt til rette for en fortsat stabil udvikling. Flemming Videbæk har stået i spidsen for virksomheden som direktør siden 2015. Vi kombinerer de bedste håndværksmæssige traditioner med en effektiv og rationel produktion.
Netop dette samspil mellem mennesker og maskiner sikrer, at kunden i enhver situation får den optimale løsning – både med hensyn til funktion og økonomi.
Stefco bliver til ENSO Denmark
Stefco A/S, skiftede i starten af 2020 navn til ENSO Denmark A/S, det gjorde vi for at stadsfæste tilhørsforholdet til vores søster-selskab ENSO Norway AS.
Vi glemmer naturligvis ikke vores rødder – derfor vil Stefco fortsat fungere som vores sekundære navn. Vi er de samme mennesker, med de samme værdier og kompetencer – blot i en ny indpakning.
Både i egen organisation og i forholdet til vores kunder prioriterer vi det tætte samarbejde meget højt – lige fra de indledende møder over forslag og tegninger til produktion og levering. Den tætte dialog gennem hele forløbet er ENSO’s store styrke, som især kommer til sin ret, når det handler om totalløsninger.
Optimal kapacitet og central beliggenhed
ENSO råder over et indendørs produktionsareal på 1.200 kvadratmeter. Dertil kommer 9.000 kvadratmeter udendørs areal, og der er god mulighed for at fremstille meget store emner og løsninger skræddersyet med præcision til offshore-markedet.
Med central beliggenhed i Danmarks geografiske midtpunkt på Djursland har vores kunder og vi yderligere en fordel i forhold til transport og logistik.
I 2024 stod vores nye faciliteter på Industrivej klar, hvor vi har fået 1.000 m² moderne produktionsareal med højt til loftet samt 225 m² kontor- og velfærdsfaciliteter.
1. Ærlighed
2. Kvalitet
3. Innovation
Vores værdier
Hos Enso Denmark er vores værdier hjørnestenen i alt, hvad vi gør.
Vi prioriterer integritet, kvalitet og engagement i vores arbejde og stræber efter at opretholde et miljø præget af samarbejde, respekt og professionalisme.
Vi bygger langsigtede relationer baseret på tillid og gennemsigtighed og er dedikerede til konstant innovation og tilpasning for at forblive førende i vores branche.
Politik
Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø i høj fokus
Vi arbejder målrettet på løbende at optimere produkter og processer til gavn for vores kunder og med mindst mulig miljøbelastning.
Vi har sat høje standarder for arbejdsmiljø og sikkerhed, da vores medarbejderes sundhed og trivsel er altafgørende for vores succes. Vores ledelsessystemer, som understøtter det daglige arbejde på kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøområdet, er derfor certificeret i henhold til henholdsvis ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001.
Kvalitetsmålsætning:
Leverancer og ydelser skal være i overensstemmelse med indgåede aftaler.
Miljømålsætning:
Vi forpligter os til at skåne miljøet og spare på naturens ressourcer.
Arbejdsmiljømålsætning:
Vi forpligter os til at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø, der fremmer sundhed og trivsel.
Vi har ved udførelsen af alle processer en effektiv intern kommunikation og udnytter medarbejdernes forskellige kompetencer.
Vi forpligter os til at inddrage medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentanter i procesbeslutningerne.
Vi forpligter os til at minimere vores miljøbelastning i alle processer, herunder at forebygge forurening. Processerne udføres af medarbejdere med de nødvendige kompetencer.
Vi forpligter os til at overholde ISO standardernes krav, kundekrav, gældende lovgivning og andre relevante bestemmelser.
Vi sikrer, at vores arbejdsmiljøforhold er af høj standard. Arbejdsmiljøet, både det psykiske og det fysiske, skal resultere i høj medarbejdertilfredshed. Vi forpligter os til at skabe sikre og sunde arbejdsforhold, der forebygger arbejdsrelaterede skader og sygdomme.
Denne politik danner rammen for virksomhedens kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljømål.
Vi forpligter os til løbende at gennemføre forbedringer inden for alle politikkens områder, eliminere arbejdsmiljøfarer og reducere arbejdsmiljørisici.
Har du spørgsmål?
Vi er her for at hjælpe. Tøv ikke med at kontakte os i dag!
Vores dedikerede team står altid klar til, at hjælpe dig med dine behov og forespørgsler.
